Nyrnberggade 33, 2300 København S., Tlf.: 32571706 
 
  Om DFK
 
Børnehuset Den Flyvende Kuffert er en integreret institution for børn i alderen 0-6 år. Vi er fordelt på 3 vuggestuegrupper og 2 børnehavegrupper. Vi har en bybørnehave og en udflytterbørnehave.

I stuen har alle børn en garderobeplads, og der er en elevator og trapper som forbinder huset.

På første sal er der personale faciliteter og tumlesal som alle børnegrupperne benytter.    

Vores ude areal består af, en lille legeplads langs hele husets ene side, og et legeområde bag huset. Vi har sandkasse, legehus, gynger, klatrestativ, rutsjebane, cykler osv. 

Vuggestuegrupperne Sommerfuglene og Mariehønsene ligger på 2 sal. Der er 12 børn på hver stue. Hver børnegruppe har et grupperum og et puslerum. Derudover deler de et stort lokale med sansemadrasser og andre legeredskaber, som dagligt giver mulighed for fysisk udfoldelse og sanselige oplevelser. Der er soverum indenfor, og vi har et overdækket krybberum til børn som sover bedst udenfor. Vi har forskellige sovekrybber og barnevogne. På anden etage er der også et mindre anretterkøkken.  

På tredje sal har vi vuggestuegruppen Brumbasserne med 12 børn, og børnehavegruppen Haletudserne. Bybørnehavegruppen Haletudserne har plads til 20 børn. De har hver især, to store lyse lokaler og deler en bred gang, som giver mulighed for løb og lege der kræver plads. Tredje sal rummer også et depotrum og institutionens køkken hvor maden til vuggestuebørnene tilberedes. 

Troldebo er vores udflytterbørnehave og har plads til 30 børn. De har opsamlingslokaler i stuen, og kører derfra til udflytterlokalerne der ligger i Brønshøj. Troldebo er ude i udflytterlokalerne fra mandag til torsdag, og hjemme i Nyrnberggade om fredagen, hvor de holder til i stuen. De har køkken, grupperum, og 3 mindre birum. Der er udgang til legepladsen.  

 

Billede 1
Billede 2
DFKs nærmiljø
Boligområdet som DFK ligger i, består primært af 2–3 værelseslejligheder. Familier i Øresundsparken og i villa kvarteret på den anden side af Øresundsvej, eller familier fra Øresundskollegiet i Dalslandsgade vælger os også.

Børnenes forskellige kulturelle baggrunde gør at vi har vi har en dejlig mangfoldighed, som vi bevidst arbejder med, og som er en integreret del af vores værdigrundlag og pædagogik.

Selv om institutionen ligger i et så tæt bebygget område, er der alligevel mange muligheder for at komme til grønne områder. Der er et kvarters gang til stranden og 10 min. til en dejlig legeplads i Lergravsparken. Vi har 20 min. gang til Brede Grund, hvor der er en meget stor lege- og byggelegeplads. Vi tager også nogle gange hen til Elbaparken. Skal vi på længere ture benytter vi enten vores skovbus eller Metroen fra Lergravsparkens metrostation.

 

 

Billede 3

Sidst opdateret 22. marts 2012